Jeg bruger min kunst til at få andre til ikke at føle sig så alene
Jeg har tegnet så længe jeg kan huske, og altid brugt tegning som en slags dagbog over mine inderste tanker og følelser.
For omtrent 6 år siden mærkede jeg en følelse jeg aldrig havde mærket før, en kvælende og voldsom lammende følelse som var begyndelsen på et langt og hårdt forløb i psykiatrien.
Jeg blev diagnosticeret med Skitzotypi, lidelsen er beslægtet med skizofreni, men har en mildere form og er uden vedvarende psykotiske symptomer såsom hallucinationer og vrangforestillinger, i mit tilfælde kan jeg føle mig fremmed i forhold til mig selv, min krop og omverdenen, en følelse af jeg ikke ved om jeg drømmer eller er vågen. Jeg har også fået diagnoserne generaliseret angst, og panikangst som er det der har afskåret mig meget fra omverdenen.
Jeg bruger min kunst til at få andre til ikke at føle sig så alene, min kunst kan virke voldsom, og vækker forhåbentlig nogle følelser som man har forsøgt at gemme væk, på grund af vores på mange måder travle og uforstående samfund.
